Vælg Læremiddeltjek efter fag
Billedkunst   |   Biologi   |   Børnehaveklasse   |   Dansk - Faglig læsning   |   Dansk - Kanon   |   Engelsk   |   Fransk   |   Fysik/kemi   |   Geografi   |   Historie   |   Hjemkundskab   |   Håndarbejde   |   Idræt   |   Kristendomskundskab   |   Matematik   |   Musik   |   Natur/teknik   |   Samfundsfag   |   Sløjd   |   Sundhed og sociale forhold   |   Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab   |   Tysk

Om læremiddeltjek

Lærere og elever bruger læremidler hver dag. Det er derfor vigtigt, at lærere udvælger og vurderer, hvilke læremidler de vil bruge i undervisningen. Læremiddeltjek er en evalueringsmodel, som lærere og skolebibliotekarer kan anvende, når de skal diskutere og vælge læremidler.

Det er ikke lige meget, hvilke kriterier man lægger til grund for valg af læremidler. Og det er vigtigt, at man kan forklare og diskutere sine valg med omverdenen – det kan være kolleger, ledelse og elevers forældre.

Læremiddeltjek er et bud på seks centrale parametre, som læremidler kan vurderes i forhold til.

Det gode læremiddel

Der kan gennemføres god undervisning med dårlige læremidler, og gode læremidler giver ikke garanti for god undervisning. Hvad, der er et godt læremiddel, afhænger blandt andet af, hvad det skal bruges til, hvilken faglig erfaring og forankring læreren har, ligesom det afhænger af skolens læremiddelkultur og de enkelte læreres undervisningsstile og fagsyn, de konkrete elever og meget mere. Det tager Læremiddeltjeks seks parametre kun i nogen udstrækning højde for.

Læremiddeltjek vurderer ikke kun et læremiddel ud fra parametrene, men karakteriserer også læremidlet, så lærere får et bedre grundlag for at vælge og vurdere ud fra egne præferencer og den ønskede brug af læremidlet.

Læremiddeltjek bidrager til at synliggøre læremidlets undervisnings- og læringsmæssige potentialer.

Hvad er læremidler?

Modellen tager udgangspunkt i en forståelse af læremidler som de materialer og værktøjer, der anvendes som midler med læring som mål. Læremidler er altså en samlebetegnelse for undervisningsmaterialer, -programmer, lærebogssystemer, taskebøger osv. Vi skelner mellem didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler.

Didaktiske læremidler er læremidler, der er produceret med henblik på at blive brugt i undervisningen for at fremme elevers læring. Det er typisk lærebogssystemer, men kan fx også være pædagogisk tilrettelagte pc-spil. Didaktiske læremidler er præget af, at der er en intention om, hvad eleven skal lære og hvordan. Typisk giver de også bud på, hvordan undervisningen skal tilrettelægges.

Semantiske læremidler er alt det, der inddrages i undervisningen, men som ikke er produceret til at blive anvendt i undervisningsmæssige sammenhænge. Det kan fx være en film, en novelle eller en leksikonartikel.

Funktionelle læremidler er de midler og redskaber, der inddrages i undervisningen for at få den til at fungere - fx den traditionelle tavle, interaktive, elektroniske tavler og pc’ere.

Læremiddeltjek er i første omgang udviklet med henblik på at vurdere didaktiske læremidlers potentiale.

Læremiddeltjek – model og parametre

Læremiddeltjek vurderer og karakteriserer et læremiddel ud fra følgende seks parametre:

  • Tilgængelighed
  • Progression
  • Differentiering
  • Lærerstøtte
  • Sammenhæng
  • Legitimitet

Læs mere om de enkelte parametre under Tjek-begreber.

Parametrene knytter sig til tre centrale perspektiver på et læremiddels værdi:

  • Læremidlet skal have værdi for eleven: Det skal være tilgængeligt, der skal være en progression frem mod målene for elevens læring, og der skal være forskellige måder, eleverne kan nærme sig disse mål på.
  • Læremidlet skal have værdi for læreren: Det skal give læreren mulighed for at udvikle sin praksis og støtte læreren i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen og elevernes læring.
  • Læremidlet skal have værdi i forhold til samfundets mål for skolen: Folkeskoleloven skal følges, Fælles Mål skal kunne opfyldes, og læremidlet skal være fagligt og pædagogisk opdateret.

Herved kommer modellen til at bygge på et spiralisk princip, hvor det enkelte parameter gentager og udbygger det forrige.

Modellen består af to lag. Første lag viser en samlet, synlig vurdering af læremidlet. Vurderingen udtrykkes i farveudfyldning af en til fem bobler. Udfyldningen af boblerne viser i hvilken udstrækning eller i hvilken grad noget er til stede i læremidlet. Næste lag er en karakteristik af læremidlet inden for det givne parameter. Om et læremiddel skriver udgiveren/forfatteren fx, at det har fokus på evaluering. Analysen af læremidlet viser, at der er evalueringssider efter hvert kapitel, men at der primært er tale om test. I Læremiddeltjek betyder det, at der er stor udfyldningsgrad i parameteret ”lærerstøtte”. Men til gengæld vil karakteristikken i det andet lag fortælle, at der primært er tale om summativ evaluering i form af test, mens læremidlet mangler ideer til, hvordan fx elevernes arbejds- og læreproces kan følges. Mange udfyldte bobler i første lag er altså ikke nødvendigvis lig med ”godt”. Udfyldningsgraden viser i stedet noget om graden eller tilstedeværelsen af indhold i forhold til det enkelte parameter.

Læremiddeltjek – et sprog til at tale om læremidler i

Som lærer skal man igen og igen vælge læremidler. Det kan være i forbindelse med indkøb eller ved årsplanlægningen, ved valg af delemner eller måske fordi man skal vælge et læremiddel til en lille gruppe elever i et værksted. Læremiddeltjek er en fleksibel model, der kan bruges forskelligt afhængig af valgsituationen.

Det er oplagt at bruge Læremiddeltjek i forbindelse med nyanskaffelser. Her kan det anvendes på forskellige måder i de forskellige faser, indtil man beslutter, hvilket læremiddel skolen skal investere i.

De publicerede læremiddeltjek er udført af medarbejdere og konsulenter ved Læremiddel.dk. Disse tjek giver den enkelte lærer mulighed for at forberede sig til diskussionen med kolleger. Er et læremiddel ikke tjekket, kan man printe en tom skabelon, som kan bruges som samtale-papir ved vurdering af læremidlet; Læremiddeltjeks systematik sikrer, at man kommer omkring en række væsentlige parametre, som man må forholde sig til, når man skal anskaffe eller bruge et læremiddel.

Når man alene eller i et team udarbejder årsplan, kan det også være relevant at inddrage Læremiddeltjek. Måske er det her ikke nødvendigt at gøre så meget ud af analysen, eller måske er det kun relevant at fokusere særligt på et enkelt parameter. Det kan fx være, at man i teamet er blevet enige om i en periode at fokusere på bestemte undervisningsformer, så det er relevant at undersøge, om og i hvilken udstrækning et læremiddel støtter dette arbejde. Et andet scenario kan være, at en naturfags- eller historielærer ved, at mange i klassen er svage i faglig læsning. Her vil det være muligt at se på Læremiddeltjeks vurdering af et læremiddels tilgængelighed. Hvis et læremiddel scorer lavt på tilgængelighed, bliver man gjort opmærksom på, at man enten skal vælge et andet læremiddel eller kompensere for den manglende tilgængelighed fx ved at angive tydelige læseformål med de enkelte afsnit eller synliggøre en læsesti gennem teksten.

Det kan også være oplagt at undersøge, i hvilken udstrækning et ældre læremiddel lever op til gældende mål for faget. Hvis tjekket viser, at det ældre læremiddel har visse mangler, betyder det ikke nødvendigvis, at læremidlet skal forkastes, hvis det fungerer godt i andre sammenhænge. Men tjekket giver læreren mulighed for at se, hvor læremidlet skal korrigeres og suppleres.

Skolebibliotekaren har en særlig forpligtelse til at vejlede kolleger om læremidler. Men skolebibliotekaren kan ikke vide alt om alle læremidler. Med Læremiddeltjek får skolebibliotekaren hjælp til at få indsigt i konkrete lærermidlers brug og anvendelsesmuligheder. Og – måske lige så vigtigt – Læremiddeltjek bidrager med et fælles sprog til vurdering af og diskussion om læremidler på tværs af fag.

Skolebestyrelsesmedlemmer og andre forældre med børn i skolen kan få glæde af Læremiddeltjek, fordi det giver mulighed for at få indblik i, hvordan læremidler virker og kan anvendes. Det kan være med til at stimulere diskussionen mellem forældre og lærere om undervisning og læring. Læremiddeltjek er naturligvis præget af et professionelt sprog om læremidler, men den digitale model giver mulighed for at få et hurtigt overblik over, hvordan andre har vurderet et læremiddel.

For lærerstuderende giver arbejdet med at analysere og vurdere læremidler ofte et godt forankringspunkt i forholdet mellem teori og praksis. Når man analyserer et læremiddels didaktiske potentiale, får man anledning til at diskutere, hvordan teorierne og de faglige mål omsættes i praksis. Man kan fx undersøge et læremiddels elevopgaver: hvad forventes eleverne at lave for at lære dette eller hint? Hvordan omsættes teorierne om fx læsning i en konkret læsebog?

Hvis du vil læse videre…

Udviklingen af Læremiddeltjek bygger på et stort udviklingsprojekt, som er gennemført af Nationalt Videncenter For Læremidler, Læremiddel.dk.

Hvis du vil læse mere om teorien bag modellen eller se eksempler på analyse af læremidler, kan du læse mere i udgivelsesserien ”Mål og midler”, som udkommer på forlaget Klim i løbet af 2011 og 2012.

Sigtet med ”Mål og midler” er at forbinde de officielle læreplaner og ”Fælles Mål 2009” med skolens læremidler: Hvordan omsættes læreplaner til læremidler? Er læremidlerne i overensstemmelse med læreplanerne? Hvad skal lærere gøre med gamle læremidler, når der kommer nye læreplaner? Hvad betyder et systematisk fokus på læremidler for vores måde at tænke pædagogik og praksis på – i skolen og i læreruddannelsen?

Seriens første bog er ”Fælles mål og midler” med undertitlen ”Læremidler og læreplaner i teori og praksis”. Her fremlægges en række modeller til analyse af læremidler og læreplaner (bl.a. evalueringsmodellen Læremiddeltjek), og der gives eksempler på, hvordan modellerne konkret kan bruges.

”Fælles mål og midler” beskriver det teoretiske grundlag og rammen for seriens fagdidaktiske bøger, som omfatter fagene billedkunst, dansk, historie, idræt, kristendomskundskab, matematik og samfundsfag. Den indeholder desuden områdedidaktiske bøger til naturfag, sprogfagene engelsk og tysk samt en æstetikdidaktik for fagene hjemkundskab og materiel design. Bøgerne indeholder analyser af Fælles Mål for de fleste af skolens fag og analyserer repræsentative læremidler. De giver eksempler på, hvordan læremidler anvendes i praksis, og stiller en række arbejdsspørgsmål, som inviterer læserne til kritisk og selvstændig brug af både de fremlagte analyser og de analyserede læremidler.

”Mål og midler” perspektiveres i en almendidaktisk antologi, der dykker ned i teori og tradition bag seriens centrale didaktiske begreber og modeller.

Seriens første bog udgives med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler og vil blive udsendt gratis til alle skolebiblioteker og en hel årgang lærerstuderende.

læremiddel.dk finder du også mange andre henvisninger til både teoretisk og praktisk litteratur om læremidler, analyse og vurdering af læremidler og læremiddelbrug. Og på folkeskolen.dk bringes hvert år cirka 1000 nye anmeldelser af læremidler og faglitteratur om pædagogik, undervisning og læring. Man kan tilmelde sig en mailservice, så man får besked hver gang, der kommer en anmeldelse inden for det eller de fag, man ønsker at holde sig opdateret om.